top of page

SKKOL arrangement nr. 132, 12.september.2023

Forfatters billede: AlexAlex


Mogens var arrangør og inviterede til Ringovnen i Nivå. Vi mødtes kl. 10.50 og mødte vores guide Bent. Bent havde aldrig selv arbejdet i en ringovn men læst sig til det hele. Nivå ringovn er fra 1870 Princippet i en ringovn havde Bent lidt vanskeligt ved at forstå i starten, så det var vel ikke mærkeligt at vi (eller de fleste af os) ikke rigtigt forstod hele processen. Der var to slags arbejdere, der var sættere, det var dem som satte stenene oven på hinanden på en speciel måde, og så var der trillere, som på en trillebør, trillede de færdige sten ud fra ovnen. Oven på kamrene var brænderne, hvis job var at der var en konstant temperaur i det kammer man arbejdede i. I hvert kammer kunne der være omkring 20.000 sten, som blev sat af sætterne og trillet ud af trillerne. Vi prøvede at flytte nogle sten på en gammeldags trillebør, det var slet ikke nemt, og man kunne næsten ikke forestille sig, hvordan arbejdernes rygge havde det efter en arbejdsdag. Ringovnen på Nivaagaard Teglværk var i drift i 97 år frem til 1967, og i den tid blev der fremstillet nærved en milliard teglværksenheder.

1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page