Keld var arrangør og havde valgt at vi skulle besøge Ole Sommers auto-museum. Vi havde en meget vidende "kustode" Per, som sammen med 20 andre frivillige arbejder på museet. Pga en Volvo særudstilling, var pladsen til bilerne lidt trang, så bl.a. Jaguar var flyttet rundt og stod spredt på 2 etager, hvor de plejer at stå i modelrækkefølge. Vi startede i Volvo afdelingen, hvor vi bl.a. så 3 specialmodeller, som Ole Sommer havde bygget. Der var Jokeren, som den eneste, der blev produceret flere af, nemlig 7, som alle blev solgt, så eksemplaret i udstillingen måtte Ole Sommer tilbagekøbe til en ret høj pris. Så var der en specialbygget Volvo Amazon, som Ole Sommer håbede Volvo ville sætte i produktion uden held, og så en meget smuk rød åben sportsvogn Oscar, og man har stadig de originale forme til karosseriet liggende, men aldrig sat i produktion. Så kom vi til at se på Jaguar, hvor den grønne type 1 nok var den smukkeste efterfulgt af type E. Der var også de store gamle, hvoraf en var blevet brugt af politiet (det er den vi allesammen står ved) Ud over biler var der også udstillet en Wankel motor, som blev brugt i de engelske Spitfire.
top of page
bottom of page
Comments